25
160.000 springer dagligt hovedmåltider over på grund af økonomi
(nyheder.tv2.dk)
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
this post was submitted on 11 May 2026
25 points (100.0% liked)
Feddit.dk
1415 readers
5 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 3 years ago
MODERATORS
Fattige mennesker er ikke automatisk alkoholikere. Det er umenneskeliggørende at tale om misbrug, når nyheden er, at folk ikke har råd til mad. Misbrug findes i alle samfundslag, men ja, når man intet har i livet, der giver glæde eller kærlighed, så er det lettere at falde i fælden og indtage noget, der giver et lille lys, men som skader kroppen. Det er bare ikke det, dette her handler om. Fattige skal vel have lige så meget råd til misbrug og mad, som rygende rødvinsalkoholikere i parcelhuskvarterer. At man ikke har råd til mad skal ikke automatisk drejes over på “nåh, det er nok deres egen skyld alligevel. De skulle bare have prioriteret hårdere, med de 600 kr, de har til overs efter faste udgifter. De drikker og ryger sikkert, det skulle de bare lade være med jo”. Det er fattigmobning igen igen. “Djævlens advokat” min bare.
Nu kommer jeg selv fra et miljø hvor mine venner kom fra meget fattige familier.
Forældrene var alle alkoholikere og/eller stofmisbrugere, og ja, jeg tror mange synes det er en nemmere løsning at droppe et måltid, og det gælder ikke kun de fattige som er stofmisbrugere/alkoholikere, end det er at få styr på deres økonomi. Det er svært nok for folk som ikke kæmper med at få mad på bordet.
Der findes gratis økonomisk rådgivning i de fleste kommuner, men det kræver overskud, overblik og ressourcer at gå derned, og det kræver det samme så at efterleve rådgivningen.
Ja, de kunne nok få mad på bordet, hvis de droppede cigaretterne og online kasino, men det er ikke nemt. Igen, det er svært for folk som har pengene og ressourcerne til det.
At hjælpe disse mennesker kræver en helt andet indsats, og det samme gælder ift. at hjælpe deres børn.
Det var ikke for at argumentere for eller i mod det du skriver. Bare en nuancering til debatten.
At det fandtes i din vennegruppe i din barndom er ikke ensbetydende med, at det kan bruges som “nuancering” eller rettere sagt cementering af fordomme og mistænkeliggørelse. Det er sandsynligt, at der stadig er mennesker, der lever, som du beskriver, men der er intet der tyder på, at det skulle være repræsentativt for hele den gruppe af mennesker, der ikke har råd til mad. Fattige mennesker kommer med alle mulige livshistorier og fra alle mulige baggrunde. Nogle blev syge, nogle gør alting rigtigt men kæmper med eftervirkningerne af en hård barndom, et overfald, et voldeligt forhold, en ulykke, eller bare arbejdsløshed, da det ikke er alle, virksomhederne er interesserede i at ansætte. Det er til gengæld nemt at se på forholdet mellem overførselsindkomster og udgiftsniveauet i samfundet til mad, fornødenheder og husleje, og deraf kan man så konkludere, at ydelsessystemet skaber fattige og hjemløse. Og mennesker, der ikke har råd til mad.
Edit: I øvrigt kan man modtage nok så meget kvalificeret gratis økonomisk rådgivning, men det hjælper bare ikke, hvis indkomsten ikke slår til til at dække basale fornødenheder, og der ikke er mulighed for at øge den.
Hvad er dit udgangspunkt i det her? Hvorfor er du så stensikker på at din mening er mere rigtig end alle andre her i tråden? Ingen siger, at du ikke har ret, folk siger, at der også findes en målgruppe, hvor der kan gøres noget andet, inden der skal gives flere penge.
Min far arbejdede med stofmisbrugere/alkoholikere og folk dobbeltdiagnoser. Han arbejdede også bare med udsatte børn og unge uden diagnoser og stofmisbrug. Ingen af dem kom fra rige og ressourcestærke familier, og få kunne holde fast i et job. Jeg har via ham set rigtig mange af de her familier, og mange har ikke ressourcerne til at prioritere deres hverdag, liv, økonomi (men der findes selvfølgelig dem som har, men som ikke kan få det til at løbe rundt alligevel). De skulle ofte have kontaktpersoner til at stå for deres økonomi, men det er ikke en holdbar og langvarig løsning, for det lærer man ikke noget af.
Jeg har selv været frivillig i Red Barnet og arbejdet tæt med børn og deres familie. I rigtig mange af tilfældene var forældrene på overførselsindkomst og havde været det i lang tid. Men det var næsten reglen og ikke undtagelsen, at de havde de nyeste smartphones og de største fjernsyn, samtidig med at de kæmpede med at give deres børn ordentligt tøj på. Virkelig også mange som brugte deres penge på onlinekasino.
Jeg siger overhovedet ikke, at det du siger ikke eksisterer, men jeg siger at det modsatte også eksisterer. Jeg har levet det meste af mit liv omkring fattige og ressourcefattige mennesker.
Du bevæger dig lidt over på min banehalvdel her og fortæller mig, at jeg er “stensikker”. Så stiller du mig uden for et flertal, du er en del af - “folk”, og kritiserer mig for min måde at gå i rette med indlæg, jeg ikke er enig i. Måske skulle du prøve at argumentere i stedet for at gå efter enkeltpersoner?
Din far kan have arbejdet nok så meget med specifikke målgrupper, og du kan have bidt nok så meget mærke i de værste tilfælde fra din tid i Røde Kors. Det ændrer ikke på, at det er anekdotisk bevisførelse.
Det handler for mig at se om, hvilke rettigheder vi vil give os selv og hinanden, hvis vi ender på bunden. Er det køen til suppekøkkenet, hvis der altså er mere mad der den pågældende dag, og man ikke er for syg til at gå ud i en menneskemængde, eller er det en indkomst, man kan leve for, så man kan kæmpe sig op igen uden skulle gå ned over overvældende stress over, om man kan få dækket sine behov for husly og mad? Det kræver meget energi at være og navigere i stor økonomisk stress, måske kunne den energi bruges bedre.
Du har ret :-)
Is på. Der er ingen mobning her og ingen der kalder fattige for alkoholikere. Men hvis du skal gøre noget ved systemisk og strukturel ulighed bliver du nødt til at se på det større billede. Flere datapunkter = bedre indsatser. Jeg er ked af at det ønske faldt dig for brystet.
Folk har ikke råd til mad -> har nogen tjekket, om de er alkoholikere? Det er sgu da en underlig konklusion. Måske var det en bedre idé at kigge på, om ydelsessystemet og overførselsindkomsterne egentlig sørger for at holde hånden under folk. Men enhver med øjne og ører vil vel vide, at ydelserne systematisk bliver beskåret med reformer, eller står stille, på trods af massive prisstigninger. At rettigheder til økonomisk hjælp under sygdom lige er blevet forringet, så man må æde sine mursten, hvis man bliver syg, før man kan få den sulteydelse, der er kontanthjælp. Osv. Men tobakken, lad os tale om den.
Men tingene hænger jo sammen? Man kan ikke skille dem ad. Forskningen peger på, at der er en korrelation mellem udsathed/misbrug og økonomisk pres, og hvis vi skal det til livs - eller blot afhjælpe det - bliver vi nødt til at se på forebyggelse og hjælp i udsatte miljøer. Betyder det, at vi ikke skal se på ydelsessystemet eller overførselsindkomsterne? Nej, slet ikke, men det kan ikke stå alene uden en større afdækning af, hvad der får folk til fravælge eks. mad, forsikringer og fritidsaktiviteter. Jeg tror, vi ønsker det samme, men vejen derhen er måske lidt forskellig.
Ift. dit link, så skrev jeg sådan set det i min første kommentar. Det jeg opponerer imod er at kalde fattige mennesker alkoholikere, når der er en nyhed om, at de ikke har råd til mad. Det har ikke noget med fravalg at gøre. Se på de nye ydelsessatser og overvej, om du selv ville kunne klare det. Ydelsessystemet ser i øvrigt bort fra gæld, og man kan ikke få gældssanering, hvis man fx er syg og på kontanthjælp, så afdrag kan yderligere udhule livsgrundlaget. Det handler om penge, ikke om misbrug. Men det ville da være fedt, hvis vi efter at have reguleret ydelserne op, så man kan få dækket bunden af Maslows behovspyramide, også ville gøre noget for folks livskvalitet. Det er bare ikke lige der, vi er politisk i Folketinget. Men hvis man vil forsvare status quo og bidrage til stigmatisering, mistænkeliggørelse og marginalisering, som da er økonomisk men bestemt også socialt betinget, så skal vi da bare kalde dem misbrugere, når de sulter.
Edit: I øvrigt missede jeg vist den pointe, der ligger i, at en korrelation ikke siger noget om kausalitet. Måske er økonomisk stress med til at øge andelen af misbrugere? Ikke den mest langt ude hypotese. Økonomisk pres forværrer psykisk sygdom.