Regeringens forslag til den grønne trepart, som sigter mod at forbedre det danske vandmiljø, møder stærk kritik fra både eksperter og grønne organisationer. Forslaget ser ud til at lempe kravene til reduktion af kvælstofudledning i forhold til tidligere landbrugsaftaler, hvilket betyder, at udledningen kun reduceres med 10.120 tons frem mod 2027 – et tal lavere end de oprindelige krav om 10.800 tons.

Professor Karen Timmermann fra DTU Aqua, Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund advarer om, at denne tilgang vil skade vandmiljøet og vanskeliggøre opfyldelsen af EU's miljøkrav for 2027. Ifølge dem er regeringens plan utilstrækkelig, særligt da en stor del af kvælstofudledningen kommer fra landbrugets gødning. I modsætning til tidligere, inkluderer forslaget nu også mindre betydningsfulde kilder, som spildevand, og reducerer presset på landbruget.

Rigsrevisionen har yderligere kritiseret de frivillige aftaler med landmænd, som ofte ikke bliver kontrolleret for overholdelse. Organisationerne mener, at regeringens forslag fjerner ansvaret fra det nuværende politiske niveau og udskyder forpligtelserne til en fremtidig regering, hvilket de beskriver som et "historisk svigt" af vandmiljøet.

Studiet fra Aarhus Universitet, støttet af Rockwool Fonden, viser, at kvinder på mellemlange uddannelser, som får deres første barn under studiet, senere oplever hurtigere lønstigninger end kvinder, der venter med børn til efter uddannelsen. Mens studentermødrene starter deres arbejdsliv lidt senere og indledningsvis har lavere løn, indhenter og overhaler de deres medstuderende lønmæssigt omkring 40-årsalderen. Forskellen i lønstigning er markant: 2,1 % om året for studentermødre mod 1,2 % for dem, der får børn efter studiet.

Professor Astrid Würtz Rasmussen forklarer, at de kvinder, der får børn under studiet, ofte har fordele såsom højere karakterer og uddannede forældre, hvilket kan give dem et karrieremæssigt forspring. Desuden kan arbejdsgivere betragte dem som effektive og mindre tilbøjelige til at tage barsel senere.

Dog gælder resultaterne primært kvinder med mellemlange uddannelser som lærer- og pædagogstudier, mens kvinder på længere uddannelser ikke opnår samme lønfremgang ved at få børn under studierne. Professor Peter Fallesen påpeger, at selvom resultaterne kan afhjælpe bekymringer om at få børn under studierne, påvirker de næppe den samlede fertilitet, da lavere fødselstal især skyldes, at kvinder uden videregående uddannelse får færre børn.

Artiklen fokuserer på, at tre socialdemokratiske borgmestre fra Danmarks fire største byer – København, Aalborg og senest Aarhus – har trukket sig midt i valgperioden. Det seneste tilfælde er Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, der har været på posten i 13 år. Han meddelte, at han ønskede at prøve noget nyt efter 25 år i politik. Denne tendens til at borgmestrene trækker sig før valgperioden er slut, bekymrer professor i kommunalforskning Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

Ifølge Ulrik Kjær er det usædvanligt og problematisk, da borgmestre vælges for en fireårig periode, og deres tidlige afgang kan skabe ustabilitet i både den politiske og administrative ledelse af kommunen. Han påpeger, at vælgerne stemmer med forventningen om, at borgmesteren bliver hele valgperioden. Når borgmestre træder tilbage midtvejs, føler nogle vælgere sig snydt, da de muligvis stemte på et parti på grund af borgmesterkandidaten. Det kræver også stabilitet i toppen af byledelsen for at gennemføre politiske projekter, der ofte strækker sig over flere år.

Bundsgaards afgang følger i kølvandet på tidligere borgmestre fra Socialdemokratiet. Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, forlod sin post for at forfølge et liv uden for politik, og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, skiftede til en ministerpost i regeringen. Ved seneste kommunalvalg oplevede Socialdemokratiet et markant tilbagegang i flere af disse store byer, hvilket ifølge Kjær kan afspejle en dybere krise for partiet.

Nye beregninger viser, at tusindvis af danske hjem vil blive ramt af oversvømmelser hvert 10. år mod slutningen af dette århundrede, hvis der ikke tages bedre forholdsregler mod stigende vandstand. En rapport fra forskernetværket Navigating 360 peger på, at byer som Kalundborg, Kerteminde og Nakskov vil opleve omfattende skader. Stormfloder, som tidligere kun optrådte én gang hvert 100. år, vil fremover forekomme hvert 10. år, hvilket vil gøre tusindvis af mennesker midlertidigt hjemløse.

Eksperter og borgmestre mener, at staten skal hjælpe med at sikre byerne, da det er urealistisk, at bolig- og sommerhusejere skal bære omkostningerne alene. Hvis der ikke sikres bedre beskyttelse mod stormfloder, kan skaderne beløbe sig til milliarder, som det fx ses i Nakskov, hvor hver tredje bolig vil blive oversvømmet.

Staten har afsat midler til sikring, men beløbene er ofte ikke nok til at dække behovet. Eksperter understreger, at klimaforandringer kræver langsigtet planlægning og national støtte, da stormfloder og stigende havniveau vil være en af de største udfordringer for Danmark i fremtiden.

En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste årtier, begår mindre kriminalitet end tidligere flygtninge. Blandt de mandlige flygtninge, der fik ophold i perioden 1985-1989, havde knap 28 % fået en dom efter 10 år i Danmark, mens det tilsvarende tal for flygtninge, der kom i 2010-2014, er faldet til lidt over 8 %. Dette fald følger en generel tendens i Danmark, hvor kriminaliteten er faldet på tværs af befolkningsgrupper, men flygtninge har stadig en højere kriminalitetsrate end danskere.

Regeringen har præsenteret en plan om at reducere offentlig administration med 1.000 årsværk, men besparelserne rammer ikke kun statslige administrative stillinger. Eksterne organisationer som Cabi, der hjælper udsatte grupper i job, står til at miste deres årlige bevilling på 10 millioner kroner, selvom de ikke er en del af staten. Lignende besparelser rammer forskningsinstitutioner som Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning og organisationer som Danske Ældreråd, der mister deres driftstilskud. Flere ledere og eksperter udtrykker forundring over, at de er inkluderet i regeringens spareplan, især da deres arbejde ofte understøtter de formål, regeringen ønsker at fremme. Kritikere påpeger, at regeringen skærer på områder, der har stor effekt på socialt udsatte og andre vigtige samfundsproblemer. Besparelserne sker i lyset af, at antallet af administrative medarbejdere er steget markant i staten de seneste år, hvilket regeringen ønsker at adressere.

Artiklen diskuterer Danmarks faldende produktivitetsvækst og de økonomiske konsekvenser af denne udvikling. Tidligere var danskerne kendt for deres høje produktivitet, som har gjort Danmark til et af verdens rigeste lande. Men siden 1970’erne er væksten i produktiviteten markant aftaget, og de seneste år har den kun ligget på 0,7 % årligt.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard fremhæver, at produktivitetsstigningen historisk har skabt velstand, men at denne udvikling er gået i stå. Mia Amalie Holstein fra Cepos advarer om, at manglende vækst i produktiviteten kan føre til økonomisk tilbagegang og mener, at politikerne bør prioritere dette område højere. Hun foreslår lavere selskabsskat og færre regler for at fremme produktivitet. Samtidig kritiseres regeringen for at fokusere på reformer, der forbedrer statens finanser, men ikke nødvendigvis produktiviteten.

Der er bekymring blandt økonomer over den manglende politiske og offentlige opmærksomhed på produktivitetens betydning for Danmarks fremtidige økonomiske vækst.

Den danske uddannelsesminister Christina Egelund præsenterer en ny reform for professions- og erhvervsuddannelser, der skal tackle problemer som høje frafaldsrater og faldende ansøgertal til vigtige velfærdsfag som pædagog, lærer og sygeplejerske. Regeringens mål er at øge prestigen ved disse uddannelser og gøre dem mere attraktive. Reformen indebærer blandt andet en et-årig masteruddannelse for at matche universitetsniveauet, samt fri efteruddannelse og mere praksisnære elementer. Regeringen planlægger også at investere 2,1 milliarder kroner for at forbedre undervisningen, især på mindre hold, og sikre, at uddannelserne passer til både fagligt stærke og svage studerende.

Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten, vil tage et opgør med private sundhedsforsikringer i Danmark, som han mener skaber ulighed og undergraver det offentlige sundhedsvæsen. Han kalder systemet "udansk" og "usolidarisk", fordi forsikringspatienter kan springe over ventelister til speciallæger, hvilket skubber dem med størst behov – ofte dem uden forsikringer – bagud.

Dragsted mener, at sundhedssystemet skal være frit og lige tilgængeligt for alle, og at private forsikringer fremmer en snigende privatisering af sundhedssektoren. Selvom Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at beholde forsikringerne, fordi de frigør ressourcer til det offentlige, er Dragsted uenig. Han hævder, at ressourcerne i stedet udhules, og ønsker at begrænse speciallægers mulighed for at behandle privatbetalende patienter.

Han argumenterer for, at sundhedsforsikringerne skaber et A- og B-hold i samfundet, og at flere behandlinger – som tandlæge og fysioterapi – bør dækkes af den offentlige sygesikring. Enhedslisten vil fremføre deres forslag under kommende sundhedsforhandlinger, med målet om at styrke den offentlige sygesikring og sikre lige adgang for alle danskere.

En undersøgelse fra fagforeningen Lederne har kortlagt generationernes holdninger til arbejdslivet og viser, at løn og økonomisk tryghed er de mest afgørende faktorer for, hvorfor danskerne arbejder. Undersøgelsen, der inkluderer over 4.000 privatansatte og 1.000 offentligt ansatte, konkluderer, at løn er den vigtigste grund til at gå på arbejde, uanset hvilken generation man tilhører. Lønnen ses ikke kun som en kilde til økonomisk sikkerhed, men også som en form for anerkendelse.

Lederne har inddelt danskerne i fire generationer: Babyboomers (1946-1964), Generation X (1965-1980), Millennials (1981-1996) og Generation Z (1997-). Undersøgelsen afslører, at selvom alle generationer prioriterer løn højt, er yngre generationer som Millennials og Generation Z mere tilbøjelige til at afslå et job af etiske årsager.

Undersøgelsen viser også, at alle generationer vægter balance mellem arbejde og fritid som en vigtig faktor ved valg af nyt job. Trods mange fælles værdier er der altså en tendens til, at de yngre generationer er mere opmærksomme på etiske aspekter ved jobvalg.