view the rest of the comments
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
Men ideen med vores retssystem er rehabilitering, selvom vi har en justitsminister, som gerne så det handlede om hårde straffe. Det vil også sige, hvis vi offentliggør strafferegistre eller gør dem tilgængelige for den brede befolkning, vil det være sværere at rehabilitere. Det er sværere at "dumme sig" en gang eller to, for siden at blive et produktivt medlem af samfundet hvis alle til hver en tid vil kunne finde frem til dine tidligere straffe.
Jeg er helt enig: økonomisk kriminalitet - inklusiv sort arbejde, som mange opfatter som noget naturgivent - udhuler og ødelægger samfundet for flertallet på en helt anden måde end andre former for kriminalitet.
Det er jo altid en afvejning mellem rehabilitering og retsfølelse - og den afskrækkende effekt. Jeg tror det er mere skadeligt at fastholde tidligere dømte i gældsfængsel end det er at alvorlige lovovertrædelser er offentligt tilgængelige.
Jeg er med på at rehabilitering skal være sigtet, men her handler det om at stoppe en situation - eskalerende hooliganisme - og det synes jeg godt vi kan bruge udskamning som en del af pakken.
Jeg tror også det er skadeligt at fastholde tidligere dømte i gældsfængsel, men i dette tilfælde giver to negative ikke en positiv. Det kan både være forkert at offentliggøre straffede og straffe med gæld. Det er netop spørgsmålet om retsfølelsen, som er issuet. Det virker til, at skiftende regeringer har ønsket i at imødegå folkets behov retfærdighed snarere end at se på hvad der iflg. forskningen virker bedst. Som med alt andet i disse år er politikerne styret af deres følelser.
Men er det en eskalerende hooliganisme eller bliver det dækket i stigende grad? Snarere end at stoppe situationen ved at offentliggøre navne og ansigter, burde man sætte ressourcer af til forstå hvorfor der sker en eskalering. Hvad er det i vores samfund i dag, som skaber en mulig eskalering? Hvilke sociale mekanismer er på spil og hvordan dæmmer vi op for dem?