8
submitted 2 weeks ago by SorteKanin@feddit.dk to c/nyheder@feddit.dk
top 10 comments
sorted by: hot top controversial new old
[-] SorteKanin@feddit.dk 10 points 2 weeks ago

I starten af året? Nærmere i starten af årtusindet.

DSB har en målsætning om, at mindst 75 procent af passagererne i fjern- og regionaltogene ankommer inden for tre minutter af det planmæssige ankomsttidspunkt.

Standarden er sgu lav når man sætter et "mål" hvor 25% af rejser kan være forsinkede. Det er slet ikke ambitiøst nok hvis du spørger mig. Det er ikke et niveau der får folk til at vælge toget frem for bilen, især ikke til lange rejser hvor man skal skifte og forsinkelser kan gå fra at være en mindre forsinkelse til en reel aflysning af rejsen.

[-] BigDanishGuy@sh.itjust.works 2 points 2 weeks ago* (last edited 2 weeks ago)

Det er faktisk endnu værre. For ikke blot er man ikke i stand til at komme til tiden. Det lyder som en stor vrangforestilling når man bruger rejseplanen med standard indstillinger.

Jeg prøvede lige at lave en tur. Fra Vemb (fordi det er trods alt den by, hvorfra toget kører i VLTJ) til Rudkøbing.

  • Afgang kl 0459 mandag morgen mod Holstebro, her får man 4min til at skifte fra Midtjyske Jernbaner til Arriva. Det går jo nok, for det er ikke DSB, og Arriva er nok alligevel aflyst. Men allerede her har man 4min!
  • Næste skift i Vejle her får man 11min til at finde en evt anden platform.
  • I Odense får man 15min til samme øvelse.
  • Men det går helt galt i Nyborg, hvor man på 8min skal skifte til rutebilen, og rejseplanen anslår gåturen til 5min. Så skulle man rent tilfældigvis være blandt de 75% der kommer frem inden for 3 min efter planlagt ankomst, og står man klar helt fremme ved døren, så har man en chance for ikke at vente en time på næste bus.

Selvom man har så slap en målsætning, og så oven i købet godt ved at man ikke overholder den, så foreslår man sådan en plan. Det kan gå galt på samtlige skift, og DSB kan se intet galt. Det fuldstændigt sindssyge er den ultra tynde margin på sidste skift, hvor man mest har akkumuleret forsinkelserne.

DSB har ikke blot tæret på danskernes tålmodighed i 2025. DSB har tæret på tålmodigheden altid.

[-] SupersundSandkage@feddit.dk 2 points 2 weeks ago

Nej, enig. Skyldes det DSB eller Banedanmark? Bliver det bedre i fremtiden med elektrificering og konkurrence på tognettet? Nogen der ved noget om tog, der kan hjælpe?

[-] drkt@scribe.disroot.org 8 points 2 weeks ago

na 👏 tio 👏 na 👏 li 👏 ser 👏

[-] bobslaede@feddit.dk 12 points 2 weeks ago

Yes. Kollektiv trafik er ikke en forretning der skal give overskud. Det skal bare virke

[-] libach81@feddit.dk 4 points 2 weeks ago

Jeg forstår ikke romantiseringen af et statsdrevet DSB. Se på staten i dag og fortæl mig I oprigtigt tror den kunne klare den opgave også.

Har vi for øvrigt noget statistisk og køreregler der kan fortælle os om DSB rent faktisk kørte så meget bedre dengang de var statslige eller om det "blot" er en kombination af der dengang var en større accept af at toget kunne være forsinket sammen med tidens rosenrøde briller?

[-] drkt@scribe.disroot.org 7 points 2 weeks ago* (last edited 2 weeks ago)

Synes du at det private DSB gør det godt? Hvad er dit argument, her? I det mindste, hvis det var stats-ejet, ville vi have en indflydelse igennem det representative demokrati vi lever under. Lige nu sidder der DSB-direktøren og griner sig selv ihjel med hans million-bonuser.

Forresten var hele IC4 skandalen under det nye DSB. Levering var 10 år forsinket. DSB måtte lease erstatninger. Omkostninger blev gemt væk. Flåden blev/bliver udfaset 10 år før var planlagt. Hvis det ikke taler for sig selv, så ved jeg ikke hvad kunne. Sikke en rodebutik, og vi har ingen statslig magt til at kunne pege fingre. Fantastisk system.

[-] libach81@feddit.dk 2 points 2 weeks ago

Undskyld, men jeg tror du lægger ord i munden på mig. Jeg sagde ikke det kørte godt. Jeg sagde jeg ikke forstod troen på at en nationalisering ville gøre det bedre med tanke på hvordan det offentlige i dag fungerer generelt.

Problemet/erne, som jeg ser det, både offentligt og privat, skyldes en inkompetent ledelse, lige fra politisk hold og nedefter, kombineret med den kultur som generelt er opstået mange steder hvor man har fokus på alt for meget irrelevant for kerneopgaven.

[-] drkt@scribe.disroot.org 3 points 2 weeks ago* (last edited 2 weeks ago)

Så dit argument er, at vi ikke skal gør den eneste ting, der nogensinde har virket for at effektivisere offentlig transport, fordi hvad nu hvis regeringen også er dårlig til det? I det mindste er det noget, vi kan arbejde med.

Staten betaler alligevel for DSB, så hvorfor ikke bare gør det stats-ejet.

[-] SupersundSandkage@feddit.dk 3 points 2 weeks ago

Øh, staten kan da klare vildt meget i Danmark, det er da ikke det der er problemet. Vi har en af de mest kapable stater i verden (ift. dens størrelse).

this post was submitted on 07 May 2026
8 points (100.0% liked)

Nyheder

1026 readers
44 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 3 years ago
MODERATORS