Jeg er ikke ligeglad med om det jeg tror på er sandt eller ej. Tværtimod er det afgørende, at det er sandt. Men jeg er nok ret skeptisk anlagt når det kommer til spørgsmål om f.eks. Gud, i den forstand at jeg ikke tror det er muligt for os at afgøre med vores snusfornuftige metoder (logik, induktion etc.) hvad der er op og ned. Om man kan bedømme om én tro er bedre end en anden? For mig kan man jo godt. Man kan måske skelne mellem "tro" og "overbevisning" her, hvor jeg med overbevisning mener den mere dagligdags form for at være overbevist om alle mulige konkrete ting (blandt andet) på baggrund af forskellige epistemiske standarder. Men det er ikke det samme som at jeg ikke mener at nogen tro er bedre end anden (det gør jeg, al den stund at jeg er kristen). Mht. en religions kausale konsekvenser mener jeg at det må være budskabet der skal tros eller afvises, ikke hvad en religiøs praksis hos nogen andre har haft som konsekvenser. Dermed ikke sagt at de konsekvenser er ligegyldige generelt, slet ikke, men de må ikke blive afgørende for troen, hvorved troen ville blive en eller anden form for flad utilitarisme. Jeg er enig i at "ånd" er et svært og lidt mystisk begreb, egentlig. Det bruges vel om de "højere aspekter" af tilværelsen. Måske er det med at det er noget der forholder sig til sig selv, vigtigt. Mht. det sidste er jeg jo enig i at det at begrunde på en eller anden måde hænger sammen med fornuften. Begrundelser kan dog have forskellig karakter som du også påpeger, f.eks. er "ej, det orker jeg bare ikke!" en gyldig begrundelse i mange (nogen) sammenhænge, selvom den måske ikke er epistemisk i snæver forstand. Men hvis vi f.eks. tager det følelsesmæssige, så tror jeg dog at man skal skelne mellem at folk begrunder deres tro som "jeg kan bare mærke at det er sandt" og "jeg tror, fordi det giver mig en glæde og ro". Begge dele er begrundelser, men det er kun den første der på den måde er "evidentiel", hvis det giver mening?
Jeg er lidt i tvivl om der overhovedet skal gives grunde til ens tro - så bevæger man sig jo allerede lidt ind på fornuftens domæne. Men altså, der kan jo for eksempel være eksistentielle, åndelige, eller følelsesmæssige grunde til at tro. Religiøs overbevisning kan ganske rigtigt (ligesom de andre ting du nævner "smag, præferencer og identitetsfølelse" i øvrigt også kan) have massere af konsekvenser i det omgivende samfund. De konkrete ting du nævner kan være konsekvenser, men ligesåvel kunne det modsatte af de ting - det kommer an på konkrete omstændigheder. Som jeg ser det kan det ikke overraske at noget der har betydning i menneskers liv også har sociale følger - det er egentlig næsten bare at sige det samme to gange...
Vi er enige om at kristendommen er irrationel - ufornuftig lyder nedladende. Det er ikke det samme som at troen ikke er den rigtige beslutning, hvad jeg mener den er. Ift. hvorfor fornuften skulle forsøge at bryde ud af sine rammer, så har den, ifølge Kant, gjort mange forsøg på dette gennem metafysikkens historie i den vestlige verden. Et godt eksempel på hvornår Kant mener fornuften forsøger at bryde ud af sine rammer er i denne sammenhæng netop spørgsmålet om hvorvidt fornuften kan afgøre om Gud er til, jf. f.eks. Anselms ontologiske gudsbevis. Hvorfor forsøger fornuften at besvare spørgsmål som ligger uden for dens råderum (hvis man accepterer at det forholder sig sådan)? Det sker tydeligvis hele tiden, men hvorfor ved jeg ikke, så der må jeg være dig svar skyldig...
Altså kristendommen har jo det over sig, at den er bevidst om sin egen tro som noget der rækker ud over det fornuftsbaserede og bryder med det (mange eksempler, men f.eks. tvivleren Thomas). Ift. det med at man skal "forsøge at tro ting der er rigtige" er mit eget synspunkt nok en kristen version af det kantianske grundsynspunkt at fornuften har nogen rammer, og hvis den forsøger at bryde ud af dem, så kommer den nok bare i problemer (jf. f.eks. Kants diskussion af de ontologiske gudsbeviser)
Jeg vil mene at det kun er et fåtal af studerende der har mange penge. Du har nok ret i at der er flere boligejere, men alligevel kunne de studerende nu godt blive bedre til at lave noget larm...
Ja, studerende er ikke gode nok til at stemme som økonomisk klasse. Modsat for eksempel boligejere, som politikerne jo er hunderæd for - særligt fordi mange af dem også kan svinge mellem blokke (dengang vi havde blokke)
Jeg er enig. Så må de jo ud på gader og stræder og møde vælgerne der hvor de er. Det er også meget bedre, tror jeg.
Måske et dumt spørgsmål, men roden er vel ikke spiselig, når nu planten hedder vild pastinak?
Firefox er en rigtig god browser, synes jeg
Meget sær artikel, synes jeg. Sprogforskerne hævder uden evidens at det ikke ville have nogen effekt at føre en aktiv sprogpolitik som man gør i Norge og Island. Men så vidt jeg ved har sprogpolitikken deroppe jo virket, så eftersom det, særligt Norge, er nogen samfund der minder enormt meget om vores, er der jo tværtimod stærk evidens for at en sprogpolitik også ville virke i Danmark. Der er helt enormt mange sprog der er uddøde i moderne tid, det kan man forvisse sig om ved at se på denne liste. Så det er heller ikke rigtigt at der ikke er nogen fare på færde (hvis man synes at dansk er noget der er værd at redde). Og det der med at det i virkeligheden er globaliseringen generelt som folk er sure over, og ikke at det danske sprog bliver fattigere, det er jo også bare grebet ud af den blå luft. Jeg ved at danske lingvister generelt er stærke modstandere af såkaldt præskriptivisme, men den fremstilling forskerne kommer med der synes jeg virkelig er under lavmålet, da den for mig at se forekommer decideret uærlig...
Jeg er kristen, og synes altid det er irriterende når (formodentlig ateistiske) konservative taler om kristendommen som noget der skal være samfundsopbyggende, fremfor det eksistentielle og religiøse anliggende til hver af os den er. Og sikke da et bizart udtryk at bruge "den kristne kult". Til gengæld har Dressler-Bredsdorff også for meget fokus på en utroværdig og overdrevent antagonistisk fremstilling af forholdet mellem kristendom og oplysningstid, som desuden ikke er særligt orienteret mod den danske tradition, hvor Grundtvigianismen jo var et eksempel på hvordan kristendom og oplysning var sammenknyttet...
Super god nyhed for forbrugerne