Jeg var i Japan for ikke så lang tid siden og det er helt klart en helt anden kultur. Jeg er enig med forskeren der siger at det kan have både positive og negative sider. Generelt er japanerne langt mere "udstrålende" i deres følelsesmæssige ageren, sprog og kropssprog. Man kan vel sammenligne det med italienere hvis man skal sammenligne med noget tættere på.
Før jeg kom til Japan troede jeg at anime osv. overdrev deres reaktioner, ligesom vestlige tegnefilm gør med deres karakterer. Men japanere er meget tættere på anime i virkeligheden end europæere er på tegnefilm i virkeligheden. Det er lidt surrealistisk, for det er som om folk opfører sig som tegnefilmsfigurer i virkeligheden.
Til sammenligning er danskere umådeligt tamme og reserverede. Vi viser nærmest ingen følelser, slet ikke med kropssprog og slet ikke i det offentlige rum.
Japan har helt sikkert et underligt forhold til seksualiserede karakterer (se bare næsten enhver anime for utallige eksempler på dette), men de har også en meget mere åben følelsesmæssig kommunikation end vi har i Danmark. Måske man kan få det gode fra begge verdener? 😅