Lige nu overvejer jeg at sætte ild til det, for at få det hele overstået lidt hurtigere ;)

Ej, jeg prøver at give det et nyt hjem, og har indtil videre kun skiftet mine iPhones, når de ikke længere får softwareupdates. F.eks så arver min kæreste mine gamle computer-komponenter, hver gang jeg får nye, så får hun også en lille opgradering.

Det klimamigration og klimakrigene, som forskere forudså for årtier siden, er jo desværre allerede begyndt, bedst eksemplificeret ved hvordan tørken i Irak displacerede en lang række mennesker, og var en af de drivende mekanismer bag ISIS' fremgang: https://www.nationalgeographic.com/science/article/climate-change-drought-drove-isis-terrorist-recruiting-iraq

Selvfølgelig er det for tidligt at konkludere endeligt, om det sidste årtis mere ustabile og varmere vejr globalt var direkte forårsaget af klimaforandringer. Men det har i hvert fald ikke hjulpet.

Det værste er, at FN's første klimapanel allerede i 1978 konkluderede at menneskeaccelererede klimaforandringer som følge af forøget drivhusgasudledning var et faktum, som vi skulle tage os af. Hvilket var cirka 10 år efter at olieindustrien havde analyseret sig frem til at menneskeaccelererede klimaforandringer hovedsageligt var forårsaget af afbrænding af fossile brændsler: https://www.theguardian.com/business/2016/apr/13/climate-change-oil-industry-environment-warning-1968

Men det er jo ikke fordi jeg er meget bedre end mine forældre eller bedsteforældres generation. Hver gang Nvidia udgiver et nyt graffikkort eller Apple laver en ny dims i børstet aluminium, så trækker klimaet lige nitten endnu engang.

Der er en del og definitionerne er lidt forskellige alt efter hvem man spørger Men for nemheds skyld, her er en liste:

Mellemkrigsgenerationen: 1928-1945 Babyboomerne: (1946 - 1964) Generation X: (1965-1980) Generation Y - også kaldt millennials (1980-1996) Generation Z - også kaldt Zoomere (1997 - 2012) Generation Alpha (2013-2025)

Det sjove ved generationerne og definitionerne er jo om man kan spørge sig selv, hvorvidt folks selvopfattelse også bliver ændret af at blive smidt en en "boks" og være en del af en specifik kohorte. Men man bruger det ofte til markedsanalyse, befolkningsanalyse og den slags jazz.

Og i forbindelse med mangel på velfærdsarbejdere er det værd at kigge på de demografiske grupper der har det største plejebehov og undervisningesbehov Alpha, Z og mellemkrigsgenerationerne

• og her kommer boomerne så ind om få år, da da store årgange går på pension og kommer til at mangle social og sundhedsmæssig omsorg.

Jeg forstår ikke problemet. Man har givet de forskellige generationer navne i årtier nu, fordi der er nogle fællestræk i de kohorter baseret på fødselsår, som man baserer generationerne på?

Hvad ville alternativet være? Når vi snakker skolelærermangel, så skal jeg heller ikke nævne børn, fordi det er en trist opdeling af mennesker?

Men det ér jo boomerne, eller baby boomerne om man vil, der går på pension nu og snart når den alder, hvor de har behov for videre sociale ydelser og plejeydelser. Eftersom at generationX og Millenial generationerne ikke fik ligeså mange børn som deres forældre, så kommer der til være være forholdsvist færre hænder til at løfte plejebyrden på samfundet. Det er simpel demografi.

Hvem skulle have troet 2 årtier med dårligere lønregulering, flere arbejdsopgaver og dårligere arbejdsvilkår for velfærdsuddannelserne ville betyde at færre ville vælge at søge ind på dem?

Jeg tænker da at alle har lyst til at håndtere dobbelt så mange sager, børn eller patienter som deres forældres generation. Det samme skete jo efter folkeskolereformen, hvor folk ikke gad være lærer.

Hvis man gerne vil have et solidt velfærdssamfund med hænder nok til at gribe alle boomerne om et par år, jamen så skal man jo investere i det velfærdssamfund. Hvis man gerne vil afmontere universel velfærd, så er man godt på vej

Fra slut-90'erne og frem har det været en stor del af mit socialliv. Var ikke specielt "populær" i skolen eller sådan da jeg var i tween og de tidlige teenageår, så jeg hang ud på IRC, Opasia og Jubii chat. Mest af alt bare for at have nogle at "hænge ud med" Senere kom ICQ, AOL og MSN også til for at holde på de relationer man fandt på chatsiderne. Efterfølgende fik man jo så Arto, Lunarstorm, Blackmarket, Facebook og Discordkontakter.

Da jeg begyndte at date var det også i begyndelsen med folk jeg havde mødt online Det var bare lidt nemmere at komme til at kende folk over internettet, hvis man var lidt socialt akavet.

Onlinefællesskaber er stadigvæk en stor del af mit socialliv. Jeg snakker med meget få af mine IRL-bekendte som jeg har samlet op igennem skole, arbejde, foreningsliv eller universitetet på en daglig basis, men jeg har folk i mit liv som jeg mødte online tilbage i 00'erne, som jeg skriver med hver dag.

Det er jo ikke kun online de fællesskaber betyder meget. Jeg har været ude og rejse, arrangeret sommerlejre, holdt biografaftener, ydet gensidig flyttehjælp og meget meget mere med folk, hvor vores primære fællesskab har været centeret omkring en eller anden onlineplatform. Jeg tror det i det store hele har været overordentligt positivt for mig og mit liv.

Jeg har selvfølgelig også et offlinesocialliv, bor med min kæreste, dyrker foreningssport og sådan Men jeg har da folk som jeg lige skal tjekke ind med hver dag.

Hvis ikke det der er bestilt arbejde, så er det fandme dårligt arbejde.

Man tager deres fulde løn med tillæg og gør det op imod, hvad andre får for et 37 timers 8-16 job, og konkluderer at det måske endda får for meget i løn.

Man burde jo netop medtage at sygeplejerskerne i nogle tilfælde har nogle arbejdsskemaer der berettiger overtidsbetaling og genetillæg.