31
Fortæl mig noget om din hobby!
(feddit.dk)
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
this post was submitted on 04 Mar 2025
31 points (100.0% liked)
Feddit.dk
1071 readers
72 users here now
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
founded 2 years ago
MODERATORS
Ja, det er også et godt spørgsmål :) Jeg tænker vist bare på mit eget liv, der ikke hang sammen. Ud af døren tidligt om morgen og hjem igen sidst på eftermiddagen. Så skulle man fodre sine børn og rydde op og bade og putte, og når børnene sov der halv ni, skulle man minde sig selv om, at hvis man havde en hobby, man gerne ville bruge noget tid på, så var det nu, det skulle foregå. Jeg tænkte tit, at jeg ville ønske, at mit job på en eller anden måde kunne blive at gå derhjemme og lave de ting, jeg i virkeligheden helst ville. Derfor tænker jeg nogle gange, når jeg hører om andre, der på en eller anden måde får det til at fungere, om de mon har fundet den løsning, jeg gik og savnede :) Men jeg kan godt høre, at det måske mest handler om tålmodighed og mindset.
Hvad er det så endt med? Har i solgt gården og fundet noget andet? Og i så fald, går det bedre nu?
Er helt enig i det med hverdagen. Nogle gange kan en arbejdsuge godt føles som en stor mur af fuck man skal igennem.
Elsker også de perioder hvor man kan gå hjemme. Den bedste tid vi har haft på gården var under coronanedlukningen. Det var helt fantastisk at gå og hygge hjemme med ungerne og konen :) Jeg kunne uden problemer leve sådan det meste af tiden og så kun have to dages arbejde om ugen. Det ville faktisk være perfekt.
Jeg tror løsningen, som du siger, er et mindset, men også formentninger. Hvis man forventer at tilværelsen skal skænke en dyr audi, er man ikke glad når man ejer en peuget 107. Hvis man forventer en cykel, bliver man lykkelig for en peogeot 107. Og så skal man nok også bare være en type der kan leve med 15 store, ufærdige opgaver.
Inden vi købte gården boede vi i et lejet rækkehus. Det var let og ubekymret.
Jeg forestiller mig nogen gangen hvordan livet havde været hvis vi var blevet ved med at spille livet på easy mode ( let rækkehus ). Jeg har lært ret meget af at tage springet med en gammel gård. Både om mig selv og håndværk. Det er for mig meget værdifuldt at have nogle basic håndværkerskills, som kan lette hverdagen og spare en masse penge til håndværkere. Finder det nærmest klaustrofobisk ikke at kunne selv. Det er umuligt at svare på om easy mode havde været bedre. Det havde nok været lettere og mindre stressende, og der havde været mere tid til interesser som computere, cykling og tv serier :) Men jeg tror heller ikke det havde været lige så tilfredsstillende. Tænk hvis du havde et svært men fedt computerspil. Målet med spillet er at gennemføre en masse svære baner. Som Mario eller Keen fx. Tænk så yderligere at du havde en snydekode til spillet der gjorde at du med det samme gennemførte alle baner. Målet er jo nået, men slet ikke på en tilfredsstillende måde. Faktisk er det pludselig komplet meningsløst at nå målet, da det i virkeligheden er processen, der gør det tilfredsstillende at nå målet. Livet må godt ( i perioder ) være så svært, at det ikke er sjovt. For gevindsten, hvis man kan gennemføre uden at blive syg af stress, er proportional med sværhedsgraden. Er dog meget ked af at læse at jeres drømme om gårdliv viste sig at være hard mode. Livets snydekoder her hjemme er bedsteforældre. Ved slet ikke hvordan vi skulle klare det uden dem.
Nej, gården går forhåbentlig ikke nogen steder. Lige nu er vi i en overgangsperiode, kan man vel sige. Jeg er sygemeldt og har været det længe, og det job der kørte mig i sænk er jeg blevet fyret fra for længe siden. Selvom jeg bare går hjemme - og det i øvrigt overordnet går meget bedre end det har gjort tidligere - så rækker ressourcerne stadig ikke til lige så meget hobby, som jeg gerne vil, men jeg satser på, at det kommer igen engang. Jeg føler nemlig også, at livet er mærkeligt meningsløst, når jeg ikke får noget til at gro eller bygger noget eller noget andet i den retning. Men lad det være en advarsel om stress. Man kan ikke få det til at gå over bare ved at tage sig sammen.
Det gode ved at være sygemeldt er i øvrigt, at man vænner sig til en lavere indkomst, og i sidste ende kan det være redningen i den forstand, at jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke behøver at komme tilbage og arbejde lige så meget som før. Som du også siger, så er der en masse dyre ting, man slet ikke har brug for.