Kigger lidt på om det giver mening at skifte den/de gamle bil/biler ud med elbil/elbiler.
Er nysgerrig på hvor meget I der har skiftet før gav i benzin/diesel og hvor meget i nu bruger på el til bilen. Og selvfølgelig hvilken bil i havde før og hvor langt den kørte pr liter, og hvilken elbil I har skiftet til.
Vi bruger ca 3k på benzin og diesel om måneden. Har en ven der siger at han brugte lidt mere end 3k, men nu kun bruger 400 kr efter han har skiftet til elbil. Han har det med at være lidt fantastisk når han bliver entusiastisk omkring noget, så jeg lytter altid med lidt skepsis når han taler. Synes det lyder lidt for godt til at være sandt.
PS. Jeg var i tvivl om hvorvidt dette indlæg skulle på feddit.dk eller under teknologi! Hvad siger I?
Din ven kan sagtens have ret. Jeg bruger også under et par hundrede hver måned, fuldstændigt afhængig af den variable pris. Om sommeren kører jeg næsten gratis. Tidligere brugte jeg 750-1000 på benzin til samme pendling 25 km tur/retur.
Jeg kan næsten regne ud at du kører længere end jeg, og derfor kan du måske med fordel bruge et fast abonnement. Jeg mener det er 750,- om måneden hos Clever for fri ladning. Det er altså med andre ord også maximum prisen.
Fordelen ved et fast pris abonnement er også at du slipper for bøvlet med at time ladningen eller køre effektivt. Men hvis du vil have prisen helt ned, eller kører mindre, så kan det bedst svare sig at betale pr. kWh.
Jeg sætter en del ladestandere op som elektriker. Dem der er tætte på mig, anbefaler jeg også at købe en brugt ladestander og så få en ud og sætte den op. Så den anbefaling er jeg med på.