view the rest of the comments
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
Antallet af fødedygtige kvinder i Danmark er på det højeste niveau i 40 år, men trods forventninger om en 'babyboom' er den udeblevet. Professor Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet påpeger, at Danmark har haft problemer med bæredygtig reproduktion i 50 år, og årsagerne er ukendte.
Ayo Wahlberg, professor ved Københavns Universitet, mener, at flere faktorer bidrager til, at unge danskere venter med at få børn eller vælger det fra. Disse faktorer inkluderer "forældreudbrændthed," hvor travlhed med karriere, sociale liv og økonomisk pres gør det svært at tænke på familielivet. Desuden påvirkes kvinder økonomisk negativt ved at få det første barn, med lavere løn, pension og færre karrieremuligheder. Endelig er der generel bekymring for fremtidige generationer i en verden med krig, klimaforandringer og økonomisk usikkerhed.
Faldende fødselstal korrelerer med forringet sædkvalitet hos unge mænd ifølge Niels Erik Skakkebæk, der har forsket i dette område i mange år. Han mener, at optimistiske prognoser for fødsler har negligeret problemet i lang tid, og nu står man overfor et betydeligt problem.
Så du siger, at generationer der har oplevet flere økonomiske kriser, en pandemi og huspriser der er eksploderet, har svært ved at se en fremtid med børn. Nu har jeg aldrig.
Måtte selv opgive at få hus i Københavnsområdet og valgte derfor at flytte langt væk. Det betyder længere på arbejde, hvis lønnen skal være rigtig god, men også at vi kan have et hus vi kan sidde i selvom begge måtte komme på dagpenge. Det giver en tryghed ift. at vores børn ikke har to forældre, der skal arbejde konstant for at få tingene til at løbe rundt.
Forstår godt de 20-30-årige har stress over tilværelsen som tingene ser ud.
Jeg er ikke uenig, og der er mange ting i vores samfund, som burde revurderes. Men samtidig er der også nogle personlige valg, som der kan ændres på. Vi flyttede også længere væk fra København for at have råd og ikke mindst tid til mere. Mine forældre gjorde noget tilsvarende da jeg voksede op. Men så løber det også fint rundt. Det virker til (rent anekdotisk) at folk er mindre villig til at gå på kompromis med eks. beliggenhed eller sociale aktiviteter og er mindre villige til at flytte sig for job, uddannelse og råderum. Og det må immervæk påvirke mulighederne for børn.
Having said that, kan jeg også se en masse systemiske problemer, som unødigt stresser 20-30 årige.
Det er også mit indtryk. Hele mit netværk er i København og det er langt de fleste der måbede, da jeg sagde vi flyttede fra København. De typiske kommentarer var “Hvad så med job?” eller “Hvad skal I dog lave dér?”
Det er præcis et af de mest centrale problemer: hvordan får vi gjort (offentlig) transport billig og bekvem nok til at det er muligt at flytte? Hvordan undgår vi at stavnsbinde folk på ny?
Hvis du kan klare den med et pendlerkort i stedet for f.eks. bil, så kommer kørselsfradraget hurtigt til at dække mere end et pendlekort koster. Du kan komme ret langt væk fra KBH og stadig have kort(ish) transporttid til KBH med offentlig transport.
Jeg kender ikke kvaliteten af offentlig transport i jylland, men en god times tid i transport er absolut noget man sagtens kan, specielt hvis man ikke har børn. Jeg brugte offentlig transport på Sjælland til/fra job som var 85km væk, det tog 1:30 hver vej i alt, det fungerede fint i flere år.
Nej det er også meget, og også mere end man kan forvente af folk. Men en times transport hver vej mener jeg absolut man kan forvente af folk. Hvis man ikke vil det så anser jeg det som ufleksibelt og så er det i højere grad selvforskyldt hvis man ikke kan få det til at hænge sammen.
Jeg er overvejende enig, men kun fordi samfundet er lavet på den måde lige nu at alt andet er urealistisk. Men jeg synes egentlig det er dumt. Vi burde konstruere samfundet sådan at folk bor tæt på deres arbejde. Jeg ved sgu ikke lige hvordan dog.
Hjemmearbejde, hvis man kan. Fungerer perfekt i min stilling. Faktisk endnu bedre hjemme end på kontoret. Mine nærmeste kollegaer og jeg arbejder genialt over teams, hvor vi kan jonglere Excel-ark uden at skulle i et mødelokale og så er der arbejdsro i mellemtiden.
Det er naturligvis rart at se kollegaerne og jeg kører på kontoret 3 dage om ugen, hvis der ikke skal skrives rapporter.
Har 50 minutter hver vej.
(Er klar over at hjemmearbejde ikke fungerer for alle)
Man kunne tvinge nogle firmaer ud i landet så de ikke kan/må have domicil i storbyerne. Så ville folk naturligt også følge med ud i landet når de får bedre muligheder for job med kort transport andre steder end storbyer. Men stor spredning af job medfører nogle andre problemer. Man bliver mindre mobil fordi der er større risiko for, at man er nødt til at flytte hvis man vil skifte job (og bevare kort transport).
Jeg tænker dog ikke at tvang er vejen frem...
Med sådan nogen ting er guleroden (subsidier) nok en bedre vej frem end pinden.
Det lyder ret ekstremt at tvinge virksomheder til at flytte ud af storbyerne. Det lyder mest af alt noget som man ville have gjort i Soviet, og ikke i et frit marked.
Det er også helt vildt ekstremt, og som jeg selv skriver lige bagefter tror jeg heller ikke på det er en god løsning.